Folkekirkens miljøpolitik
Vores Skálholtsjörður og indvielsesbiskoppens budskab
Jordbrugere i Skálholt tager udgangspunkt i folkekirkens miljøpolitik. Der arbejdes på at genoprette vådområder i Skálholt. Der dyrkes en skov til kulstofneutralisering i samarbejde med Skógrækt ríkisns og Kolvið ehf. i den nordligste del af Skálholtsjáðir. Landets sogne planter træer i Helgilund, hvilket er en kulstofkompensation for det respektive sogns aktivitet. Skálholts varmeforsyning fra Þorlákshver er en bæredygtig energikilde. Der er ladestandere til elbiler i Skálholt. Der arbejdes på at skaffe råvarer til madlavning i nærheden af Skálholt og dyrke kål og krydderurter i Skálholt.
Vi arbejder konstant på en stimulerende debat om miljøspørgsmål, og der er afholdt en international konference om religiøse bevægelsers rolle i miljøbeskyttelse og reaktioner på den globale klimakrise, herunder med deltagelse af UNEP, FN's Miljøagentur.
Med forkyndelsen af evangeliet om Jesus Kristus og hans kærlighed og vort håb til Gud, blev budskabet fra den indviede biskop, Åb. Kristjáns Björnsson, for at fremme bevidstheden om fred, forsoning og miljøspørgsmål og især for at minde kristne om deres ansvar over for global opvarmning, havforsuring, flygtninges situation, trusler mod menneskerettighederne, den ulige fordeling af jordens rigdom og den hurtige udvikling af kunstig intelligens.
Folkekirkens miljøpolitik
Videnskaben har bevist, at menneskeheden står over for en klimatrussel, der truer Jordens liv og økosystemer og sætter fremtidige generationers skæbne i tvivl. Fattige mennesker i perifere områder, oprindelige folk i polarområder og indbyggere på kystnære og lavtliggende øer kæmper allerede med konsekvenserne af klimaændringer. Hvis der i de kommende årtier ikke opnås den transformation, som Paris-aftalen krævede af nationerne i 2015, vil det føre til katastrofe rundt om i verden. Dette problem er et moralsk spørgsmål, der vedrører alle. Det Økumeniske Råd og Det Lutherske Verdensforbund har taget klimaspørgsmål til sig i tre årtier. Den islandske folkekirke er part i deres politik, som siger, at jorden ikke er til salg. Den indeholder en udfordring til menigheder og kirkeledere om at forkynde fred med jorden, en moderat livsstil og en retfærdig fordeling af jordens ressourcer. Der er også en opmuntring til trofasthed over for kirkens profetiske kald til at påpege uretfærdighed, ulighed, social nød og naturskader forårsaget af mennesket. Livet og al eksistens er Guds skabelse. Livet er helligt og har sin egen værdi. Mennesket er en del af naturen, men ikke over den. Hun har også et særligt ansvar på grund af sin position i Guds skabelse efter den jødisk-kristne tradition. Med det ansvar følger den moralske forpligtelse til at tage sig af alt liv. Menneskehedens rolle er at dyrke jorden, beskytte og nære den og bruge dens kvalitet med omhu og respekt, styret af bæredygtighed.
Folkekirkens motto er:
Beder, prædiker, tjener.
Við biðjum fyrir því að allir sem á Íslandi búa vakni til vitundar um nauðsyn þess að umbreyta lífsháttum þannig að markmið í loftslagsmálum og náttúruvernd náist.
Við boðum lífsmáta sem dregur úr losun gróðurhúsalofttegunda, sóun orku og matar og notkun skaðlegra umbúða.
Við þjónum náttúrunni sem allra best öllum i hag, meðal annars með endurheimt votlendis, skógrækt, landgræðslu og vistvænni starfsemi söfnuða kirkjunnar. Við sem störfum í kirkjunni viljum taka höndum saman við aðrar hreyfingar og einstaklinga sem láta sig náttúruvernd og baráttuna gegn loftslagvá varða. Samstillt átak og stuðning almennings þarf til þess að knýja fyrirtæki og stjórnvöld til þess að standa við markmið í loftslagsmálum og náttúruvernd. Kirkjan lætur sig varða náttúruvernd og sýnir í orði og verki að hún tekur loftslagsmálin alvarlega. Kirkjuráði og umhverfisnefnd kirkjunnar er falið að fylgja umhverfisstefnunni eftir með aðgerða- og starfsáætlun sem sé fjármögnuð. Markmiðið er að vekja starfsólk og söfnuðinn til umhugsunar um náttúruna og náttúruvernd, veita þeim úrræði til að sporna gegn frekari loftslagsbreytingum og til að leggja sitt að mörkum.