Domkirken
Med sin moderne domkirke er Skálholt i vores dage ikke kun historie. Det er bopæl for en af landets to vicebiskopper og har desuden sin sognepræst. Foruden gudstjenesten hver søndag synger man laudes og vesper hver morgen og aften om hverdagen. Domkirken er desuden blevet berømt for sine eftersøgte sommerkoncerter som tiltrækker mange musikere og musikvenner.
Gården Skálholt med sine bygninger og institutioner ejes af den islandske folkekirke. Med skolen – Skálholtsskóli – midt på gårdspladsen er det et ideelt sted for kurser, seminarer og konferencer.
Skálholtsskóli er et kultur- og udannelsescenter som bruges af folkekirken og drives for dens regning, men ved sine faciliteter står den også til disposition for andre interesserede. I de sidste år har stadig flere deltaget i de såkaldte „stille dage“ om vinteren.

